4. Bedre regulering – højt på den internationale dagsorden
I forbindelse med AMVAB-målingen bliver det opgjort, om de enkelte krav oprinder fra EUregulering eller national regulering. AMVAB-målingen har vist, at ca. 42 pct. af danske virksomheders administrative omkostninger oprinder fra EU-regler (eller anden international regulering). Heraf stammer ca. 30 pct. direkte fra EU-regulering (A-regulering), mens ca. 12 pct. er national implementering af rammeregulering fra EU (B-regulering). Ca. 58 pct. af reguleringen er af ren national oprindelse (C-regulering).
Figur 2: Andel af regulering i procent som stammer fra EU-regulering
Figur 2 viser andelen af regulering, der stammer fra EU, i de 15 ministerier med erhvervsrelevant regulering. Som det fremgår af figuren, er der store forskelle på, hvor meget regulering der stammer fra EU i ministerierne, hvor meget, der direkte er pålagt gennem EU-regulering, samt hvor meget der er afledt af EU-regulering.
For virksomhederne har det ikke betydning om de administrative omkostninger stammer fra Folketinget eller EU. Regeringen arbejder derfor aktivt for at reducere de administrative omkostninger på EU-plan. Sondringen mellem A-, B- og C-regulering bruges i forenklingsarbejdet til at afklare, hvilke regler der kan ændres nationalt, og hvilke regler der kan ændres gennem internationalt samarbejde.
I foråret 2007 tilsluttede alle EU-landenes stats- og regeringschefer sig Kommissionens handlingsprogram fra 2007 om en fremadrettet indsats for bedre regulering i EU, herunder et mål om at reducere de administrative omkostninger i EU med 25 pct. i 2012.
Arbejdet med bedre regulering på EU-niveau begynder nu at skabe resultater. Kommissionen har – i samarbejde med medlemslandene og med udgangspunkt i AMVAB-metoden – afsluttet målingerne af de administrative omkostninger på udvalgte direktiver indenfor 13 områder, som udgør ca. 80 pct. af de administrative omkostninger på EU-niveau (bl.a. selskabsret, moms og mærkning af fødevarer). Målingerne viser omkostninger på EU-niveau i størrelsesordenen 127 mia. euro. I nær fremtid ventes Kommissionen at komme med forslag til at reducere de administrative omkostninger på de 13 områder. Forud for dette arbejde har regeringen sendt 30 forslag til Kommissionen, som regeringen mener, hvis imødekommet, vil kunne skabe yderligere administrative lettelser for dansk erhvervsliv.
For at sikre fremdrift i arbejdet, og at virksomhederne hurtigt kan få gavn af resultaterne, har Kommissionen siden 2007 præsenteret i alt 19 såkaldte ”fast track” forenklingsforslag. ”Fast track” forslag er af en sådan teknisk karakter, at de hurtigere og nemmere kan vedtages. 12 af disse forslag er allerede vedtaget inden for bl.a. landbrug, fiskeri og statistik. I arbejdet med at skabe administrative 13 lettelser inddrages både erhvervsorganisationerne og de enkelte virksomheder. I 2008 nedsatte EUkommissionen endvidere en uafhængig ekspertgruppe, der skal rådgive Kommissionen i arbejdet med at nå reduktionsmålet på 25 pct. administrative lettelser i 2012.
Den uafhængige gruppe – også kaldet ”Stoiber-gruppen” – består af 15 repræsentanter primært fra det europæiske erhvervsliv, hvor nuværende formand er Edmund Stoiber, tidl. CEO fra Deutsche Bahn samt ministerpræsident i Bayern12. Gruppen har også et dansk medlem. Da gruppen udtalte sig første gang, var det om selskabsretsområdet i juli 2008, hvor gruppen så store muligheder i forhold til at opnå lettelser ved mere effektiv EU-lovgivning på selskabsretsområdet. Gruppens arbejde består primært i at rådgive om forenkling af EU-lovgivning på de 13 udvalgte områder.
På selskabsretsområdet præsenterede Kommissionen allerede i sommeren 2007 et debatoplæg om forenkling af selskabsreglerne. Foreløbigt er oplægget fulgt op af en række forenklingsforslag, og senest har Kommissionen den 25. februar 2009 fremsat forslag om at gøre det muligt for landene i EU ikke at kræve, at de allermindste virksomheder skal indsende deres årsregnskaber til myndighederne. Forslaget skal nu forhandles mellem landene.
Også på EU-niveau er det vigtigt at forebygge, at unødvendige omkostninger for erhvervslivet følger af ny EU-regulering. Kommissionens Impact Assessment Board (IAB) blev operationelt i februar 2007 og kvalitetssikrer de konsekvensvurderinger, som Kommissionen udarbejder i forbindelse med alle nye forslag til EU-regulering. Kommissionen fokuserer bl.a. på, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet skal belyses grundigt i konsekvensvurderingerne.
Også i Danmark screener regeringen al ny EU-regulering for at vurdere, hvilke forslag der er forbundet med administrative konsekvenser for virksomhederne. Formålet er at kunne reagere hurtigt og arbejde aktivt fra dansk side under forhandlingerne i EU for at reducere eventuelle byrder i ny EU-regulering, jf. eksemplet om bekæmpelse af momssvig, som beskrevet i kapitel 4, side 9.
Udbredelsen af AMVAB-metoden øger mulighederne for at sammenligne administrative omkostninger som følge af regulering på tværs af lande. Der er nu 22 EU-lande, der har sat reduktionsmål. De fleste har i lighed med Danmark sat et mål om reduktion på 25 pct.
12 http://ec.europa.eu/enterprise/regulation/better_regulation/high_level_group_is_en_version.htm.