Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Bedre love og regler

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) arbejder vi for at forbedre danske virksomheders erhvervsvilkår ud fra mottoet:

Vi vil skabe administrative lettelser for erhvervslivet

Hvis vi skal leve op til den målsætning, skal vi gå i tæt samarbejde med de ministerier, der stiller lovene for virksomhederne. Det er nemlig vores overbevisning, at bedre erhvervsvilkår afhænger af gode love og regler. 

Som følge heraf er vores fokus tvedelt:

  1. Vi indsamler viden og går i dialog med erhvervslivet om kvalitet i erhvervsregulering.
  2. Samtidigt og på baggrund heraf vejleder vi ministerierne om mulighederne for at skabe praktiske administrative regler for danske virksomheder.

På siderne neden for kan du få viden og vejledning om arbejdet med at lette danske virksomheders administrative omkostninger.

Viden om færre administrative omkostninger

I centret samarbejder vi aktivt samarbejde med erhvervslivet og deres organisationer. Den tætte kontakt vedligeholder vi ved at lave uvildige undersøgelser af reglers og lovgivnings indvirkning på virksomhedernes administration. Vi besøger også virksomhederne for at lytte til virksomhedernes egne erfaringer med administration. Samtidig går vi i dialog med erhvervsorganisationerne og finder inspiration i deres konstruktive forslag.

Er du virksomhed og gerne vil vide mere om arbejdet med at skabe administrative lettelser, kan du læse mere om virksomhedspanelernes vurdering af lovgivning, om embedsmænd på besøg hos danske virksomheder og EU’s virksomhedspanel. Samtidig får du adgang til værktøjer, der kan gøre din virksomheds hverdag lettere.

Vejledning og information til myndigheder

En anden vigtig opgave er at vejlede ministerierne om konsekvenserne og betydningen af deres lovgivning. Vi fokuserer derfor både på at forenkle de eksisterende regler og på at forebygge at erhvervslivet pålægges flere omkostninger i nye regler. Samtidig består en central del af arbejdet i at arbejde internationalt, da meget lovgivning med konsekvenser for erhvervslivet fastlægges af EU.

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 13-07-09