I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder vi for at skabe bedre erhvervsvilkår i Danmark. Det gør vi bl.a. ved at udbrede kendskabet til, at virksomheder kan øge deres konkurrenceevne ved at arbejde med de bløde værdier, også kaldet virksomheders samfundsansvar.
Virksomheders samfundsansvar forstås som virksomheders ”frivillige arbejde med at integrere sociale, etiske og miljømæssige hensyn i deres kerneforretning og i interaktionen med dens interessenter”. Internationalt betegnes dette ’corporate social responsibility’ (CSR).
Definitionen lægger vægt på frivillige tiltag, hvilket indebærer, at de lovpligtige aktiviteter, som virksomhederne foretager, falder uden for denne definition af samfundsansvar.
Arbejdet med virksomheders samfundsansvar foregår i Center for Samfundsansvar (CenSa). Her arbejder vi med projekter og aktiviteter, der skal understøtte virksomhederne i at tage et samfundsansvar. Centret består af 15 medarbejdere.
Webansvarlig:
Sidst redigeret: 27-07-09