Erhvervs- og Selskabsstyrelsens historie

Aktieselskabs-registeret får nye opgaver

Da det i 1974 blev muligt at oprette anpartsselskaber, blev også dette område lagt ind under aktieselskabs-registeret. I 1980 blev det muligt at købe regnskaber på mikrofilm hos aktieselskabs-registeret. I 1984 blev registreringen af erhvervsdrivende fonde placeret hos aktieselskabs-registeret, og i 1986 startede man et landsdækkende edb-register over alle aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde.

I 1987/88 overtog ministeriets styrelser en række opgaver fra departementet i forbindelse med en større strukturreform i Industriministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet). Aktieselskabs-registeret overtog administrationen af lovgivningen – herunder det lovforforberedende arbejde - vedrørende næringsret og liberale erhverv (sager vedrørende revisorer, ejendomsmæglere, translatører og tolke, skibs- og varemæglere, dispachører, butikstid, restaurations- og hotelvirksomhed samt fordeling af udenlandsk erstatning).

Med de nye opgaver opstod et behov for at få et navn, der var mere dækkende i forhold til det bredere opgave-område, som nu blev varetaget af institutionen. Aktieselskabs-registeret skiftede den 1. januar 1988 derfor navn til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Titlen overregistrator blev samtidig ændret til direktør.

Kontorpersonalet overtager sagsbehandlingen

En anden organisatorisk ændring bestod i, at kontorpersonale fra 1988 fik adgang til at lave sagsbehandling. Indtil da blev al sagsbehandling vedrørende registrering af selskaber som hovedregel foretaget af en jurist. Meget har ændret sig siden. I dag løser kontorfunktionærerne 95 % af alle styrelsens registreringsopgaver.

Styrelsen går on-line

I 1990 startede styrelsen Publi-Com, der bl.a. var det første on-line informati-onssystem. Her kunne man for første gang elektronisk finde oplysninger om selskabers adresser, bestyrelse, direktion, revision, tegningsregler, kapital, regnskabsår, aktieselskabernes års- og koncernregnskaber m.m. I den forbindelse overtog styrelsen offentliggørelsen af registreringstekster og regnskaber i Publi-Com, og man stoppede udgivelsen af Registreringstidende i Statstidende.

I 1996 introduceredes de elektroniske anmeldelsesblanketter ELAB-blanketterne. Her kunne brugerne for første gang foretage elektronisk indberetning. Dette blev starten til de første straksregistreringer, hvor sagerne blev registreret uden manuel sagsbehandling. I 2001 gik selvbetjeningsportalen Webreg.dk i luften. Til at begynde med kunne man kun stifte aktie- og anpartsselskaber. Senere blev det også muligt at ændre de fleste øvrige virksomhedsoplysninger på Webreg.

I 2004 overtog EogS registreringsopgaven vedrørende oprettelser, ændringer og ophør af enkeltmandsvirksomheder fra SKAT. Det medførte, at EogS’ Publi-Com og SKATs virksomhedsregister CVR.dk blev slået sammen under navnet CVR.dk. Det blev derved muligt for første gang at have alle oplysninger om virksomheder registreret i Danmark samlet på ét sted

Hjemmeservice – tilskud til hjælp i dagligdagen

I 1997 trådte den permanente Hjemmeservice-ordning i kraft med en centraliseret administration i EogS. Forud lå en 3-årig forsøgsperiode, som var blevet administreret af kommunerne. Ordningen gik ud på, at man ved at yde tilskud til forbrugerens køb af ydelser fra hjemmeservicevirksomheder fik forbrugerbetalingen nedsat til et niveau, der kunne konkurrere med sort arbejde og gør-det-selv arbejde.

Ordningen eksisterer stadig, men i en beskåret form der kun gælder for pensionister.

Lettelse af virksomhedernes administrative byrder

I juli 1997 blev der oprettet et særligt kontor til lettelse af administrative byrder. Dette skete efter, at man i 1996 havde foretaget en generel kortlægning af alle de indberetninger, som virksomheder foretager til offentlige myndigheder. I den forbindelse igangsattes en række pilotprojekter om diverse elektroniske indberetninger, der skulle føre til lettelse af administrative byrder for virksomhederne. Foruden gennemførelsen af pilotprojekter oprettede man et testpanel, der havde til opgave at vurdere de administrative konsekvenser af ny lovgivning. EogS har siden fungeret som regeringens koordinator for administrative lettelser.

Én samlet portal til indberetninger

På grund af erfaringen med udvikling af moderne, rationelle IT-systemer, blev det også EogS, som udviklede virksomhedsportalen VIRK.dk. Den kom til verden en efterårsdag i 2003. Her fem år efter indberetter landets virksomheder næsten 100.000 elektroniske blanketter om måneden via portalen. Næste skridt er en "Mit Virk". Den vil skræddersy informationer og udvælge blanketter til de virksomheder, der logger på Virk.dk.

Fokus på virksomheders samfundsansvar

Det seneste eksempel på den innovative kraft i EogS er arbejdet med virksomheders samfundsansvar – CSR. I 2007 fik EogS et særligt center for samfundsansvar. I maj 2008 præsenteredes regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. I handlingsplanen lægger regeringen op til en række initiativer, der med et internationalt udgangspunkt skal fremme arbejdet med samfundsansvar i virksomhederne.

Beliggenhed

EogS har til huse i Kampmannsgade i København. Styrelsen har tidligere haft til huse på Rådhuspladsen, i Laksegade og i Nygade.