10. februar 2009
Folketinget har i forbindelse med finansloven for 2009 besluttet, at den nuværende Læs Ind-tilskudsordning bortfalder pr. 1. juli 2009. Det offentlige vil dermed ikke længere yde tilskud til virksomheder, der benytter Læs Ind-bureauer til at sende digitale fakturaer til det offentlige.
Du kan fortsat anvende dit sædvanlige Læs Ind-bureau, men fra den 1. juli 2009 skal du selv betale for, at Læs Ind-bureauerne omdanner din papirfaktura til en elektronisk faktura.
Sådan kan du fakturere fremover
Læs Ind-ordningen blev i 2005 oprettet for at lette overgangen til elektronisk fakturering for de små og mellemstore virksomheder, der ikke selv kunne sende regninger elektronisk.
I dag er det blevet langt lettere også for mindre virksomheder at sende regninger elektronisk. Du kan fx sende fakturaer til det offentlige på følgende måder:
OBS: Når Læs Ind-bureauerne har været nødt til at returnere regningen, fx fordi fakturamodtager ikke fremgår, har returneringen til afsenderen hidtil været gratis for små og mellemstore virksomheder. Den gratis returneringsordning ophører pr. 1. september 2009.
Hvis du har generelle spørgsmål om e-fakturering, så kontakt Økonomistyrelsens rådgivning og support på tlf. 3392 9033.
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningens bortfald, kontakt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens på tlf. 3330 7454.