27. januar 2010
Mads Øvlisen og Jan Gintberg gav i dag deres bud på hvordan Danmark kommer ud af krisen. På en erhvervskonference på CBS præsenterede de et værktøj, Idékompasset, der skal hjælpe virksomheder med at arbejde med bæredygtig innovation – Danmarks nye satsningsområde.

Foto: Jakob Boserup
På en erhvervskonference i dag på CBS lancerede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Idékompasset, som skal guide og inspirere danske virksomheder til arbejde med bæredygtig innovation.
Kompasset skal lette livet for virksomheder, som ønsker at arbejde med udvikling af helt nye bæredygtige produkter. Selv om kompasset blev præsenteret med humor og et glimt i øjet er der stor alvor bag initiativet
Formand for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen:
”Mange mindre virksomheder tror det er kompliceret at arbejde med samfundsansvar og innovation. Med dette værktøj, kan vi vise dem, at det slet ikke er så svært. Vi guider dem gennem udviklingsprocessen og frem til det færdige produkt. Vi vil give et solidt skub og ekstra gå-på-mod til de danske virksomheder, som ønsker at være frontløbere”.
Vicedirektør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Victor Kjær:
”Vi har i EOGS har lavet et værktøj, der gør det lettere for virksomheder at udvikle produkter, hvor de både kan øge deres indtjening og bidrage til at løse nogle af de mange udfordringer, der findes i samfundet.”
Idékompasset er det tredje i rækken af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompasser, der vejleder virksomhederne inden for forskellige områder inden for samfundsansvar. De andre værktøjer er CSR-kompasset om ansvarlig leverandørstyring og Klimakompasset om begrænsning af virksomhedernes CO2 udledning.
Projektet er finansieret af Region Sjælland, Nordisk Innovationscenter og TrygVesta. Læs mere på www.idekompasset.dk eller www.csrinnovation.dk
Hvis du har spørgsmål, så kontakt (2427 4764).