Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




3. februar 2010

Pressemeddelelse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen peger på lovovertrædelser og erstatningsansvar i ebh-fonden

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet afgørelse vedrørende ebh-fonden.

Styrelsen konstaterer, at bestyrelsen har overtrådt lov om erhvervsdrivende fonde, og udtaler derfor kraftig kritik af bestyrelsens ledelse og organisering af fonden, af forvaltning af fondens formue samt af bestyrelsens overtrædelse af vedtægten. Styrelsen finder samtidig, at der foreligger erstatningsansvar.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer eller andres konkrete erstatningsansvar må efterfølgende vurderes konkret i forhold til disse personers deltagelse i de ansvarspådragende handlinger. Styrelsen har nu udleveret granskningsberetningen til fondens konkursbo, og foretager sig derfor ikke på nuværende tidspunkt yderligere vedrørende eventuelt erstastningsansvar.

Styrelsen har endvidere anmeldt overtrædelserne af lov om erhvervsdrivende fonde samt eventuel anden lovgivning til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Siden styrelsen offentliggjorde granskningsberetningen og de indkomne høringssvar er granskningsmanden kommet med sine supplerende bemærkninger.

Afgørelsen har været sendt i høring hos fondens bestyrelse. Nedenfor kan du læse de indkomne høringssvar.

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan alene indbringes for domstolene.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt (3330 7478) eller (3330 7634).

Hold dig orienteret

Afmeld nyhedsbrev

Du kan også abonnere på vores RSS-feed