Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer lov om erhvervsdrivende fonde.
Her på siden kan du bl.a. finde information om lovgrundlaget, ligesom du kan finde vejledning og information om erhvervsdrivende fonde.
En fond er en juridisk person (fonden kan derfor opnå rettigheder og indgå forpligtelser)uden ejere – dvs. at den er selvejende. Ingen juridisk eller fysisk person har ejendomsret til fondens formue. Fondens midler kan aldrig gå tilbage til fondens stifter.
En fond er enten erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. En fond er som udgangspunkt erhvervsdrivende, hvis den producerer varer, yder tjenesteydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, eller hvis den ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed.
Alle erhvervsdrivende fonde skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Grundkapitalen skal udgøre mindst 300.000 kr.
Hvis du ønsker mere information om erhvervsdrivende fonde, kan du finde hjælp her på siden, eller kontakte et medlem af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fondsfaggruppe.
Webansvarlig:
Sidst redigeret: 01-02-07