Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Virksomhedspanelers vurderinger af love og bekendtgørelser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konsekvensvurderer alle nye forslag til love og bekendtgørelser, der medfører væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet. Formålet er at sikre, at nye reguleringer kun påfører virksomhederne omkostninger i minimalt omfang.

Hjørnestenen i vurderingen er de berørte virksomheders egen vurdering af forslagenes konsekvenser for deres administrative arbejde. Populært omtales denne proces ofte som en interessentvurdering. De kontaktede virksomheder angiver, hvilken betydning reguleringen forventes at have for deres tidsforbrug med administrativt arbejde samt eventuelle udgifter til ekstern assistance mv.

Med udgangspunkt i virksomhedernes vurderinger og tilkendegivelser udarbejder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en rapport om de forventede konsekvenser ved forslaget.

Efterfølgende kan CKR rådgive det ansvarlige ressortministerium om, hvordan man kan ændre forslaget og derved mindske administrative omkostninger for erhvervslivet. Anbefalingerne gives med respekt for hensigten med forslaget og vil som udgangspunkt ikke influere det overordnede formål med forslaget.

Panelvurderinger:

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 02-08-10

Arbejdsgange ved udarbejdelse af rapporter

Selve virksomhedspanelet gennemføres som en AMVAB ex-ante måling.

1) Først gennemføres der en foranalyse, hvor reglen kortlægges og relevante omkostningsparametre identificeres.

2) Derefter gennemføres dybdegående virksomhedsinterview med virksomheder, som vil blive berørt af den foreslåede regel, med henblik på at opgøre virksomhedernes forventede administrative omkostninger (eller evt. lettelser) ved at skulle efterleve reglen.

3) Endeligt opregnes de administrative omkostninger til samfundsniveau. En virksomhedspanelundersøgelse gennemføres som hovedregel i et samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ressortministeriet og et eksternt konsulentfirma.

Kontaktperson: Jakob Solmunde John Michelsen  – 3330 7569 ()