Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Vejledning til registreret revisor

For at blive godkendt, som registreret revisor, skal ansøgeren først indstille sig til "Kvalifikationseksamen".

For at kunne indstille sig til kvalifikationseksamen skal ansøgeren opfylde krav om teoretisk og praktisk viden.
Kravet om teoretisk viden opfyldes ved at have bestået en af følgende uddannelser: 

  • Uddannelsen til registreret revisor fra en handelshøjskole/universitet bestået,
  • revisorkandidateksamen (cand.merc.aud) er bestået, 
  • revisoruddannelsen på handelsskolerne er gennemført, jf. bestemmelserne i Undervisningsministeriet bekendtgørelse om revisoruddannelsen.

Desuden må der højst være gået 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori én af ovennævnte uddannelser er bestået.

Kravet om praktisk uddannelse er, at mindst 3 års praktisk uddannelse foregår på en statsautoriseret -eller en registreret revisors kontor, desuden skal mindst 2 år være forgået efter at én af ovennævnte uddannelser er bestået.

Dog vil personer, der i 2008 eller tidligere har påbegyndt deres uddannelse efter § 3, nr. 1 kunne indstille sig til den skriftlige del af kvalifikationseksamen frem til og med 2012, uden at opfylde ovennævnte krav.

Kvalifikationseksamen indeholder en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig kvalifikationseksamen 2010

Den skriftlige eksamen afholdes den 27. august 2010 i Bella Centret, indgang Vest i København.

Ansøgning om deltagelse i skriftlig og mundtlig prøve skal være styrelsen i hænde senest den 1. juni 2010 kl. 12.00.

BEMÆRK ! Framelding fra skriftlig kvalifikationseksamen skal være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. august 2010. Senere framelding, der ikke skyldes dokumenterede særlige forhold såsom egen sygdom eller dødsfald i nærmeste familie, vil blive regnet som et forsøg ved den skriftlige prøve

Mundtlig kvalifikationseksamen 2010

Den mundtlige eksamen afholdes den 8. og 9. november 2010 hos Dansk Erhverv, Slotsholmsgade i København, indgang B, Tietgensalen.

Eksamen er offentlig.

Ansøgning om indstilling til mundtlig eksamen alene, skal være styrelsen i hænde senest den 1. oktober 2010, kl. 12.00.

For at blive godkendt registreret revisor, skal du desuden:

- have bopæl her i landet eller et andet EU-land, være myndig og ikke under værgemål eller samværgemål, ikke have anmeldt betalingsstandsning og ikke være under konkurs.

- Du skal i mindst 3 år efter dit fyldte 18. år have deltaget i udførelsen af navnlig opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter på en registreret eller statsautoriseret revisors kontor.

- Desuden skal du være dækket af den lovpligtige forsikring som er: Ansvarsforsikring på 2 mio. kr. og Garantistillelse på 500.000 kr. 

Godkendelse kan nægtes efter de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2 nævnte omstændigheder. Endvidere kan optagelse nægtes såfremt du i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at du ikke vil drive virksomhed som registreret revisor på forsvarlig måde. Endelig må du ikke have en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.

Du kan ved telefonisk henvendelse til styrelsen eller ved søgning på www.cvr.dk få oplyst om en bestemt registreret revisor er optaget.

For yderligere information kontakt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på tlf. 3330 7700.

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 16-03-10

Kontakt

Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så kan du kontakte på tlf. 3330 7414.

Vejledning til kvalifikationseksamen

Her kan du læse vejledningen til kvalifikationseksamen

Eksamensbekendtgørelsen

Her kan du se bekendtgørelse om revisoreksamen og kvalifikationseksamen for henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorer.