På denne side finder du generel information om EU's institutioner samt links til relevante EU-hjemmesider.
Nedenfor findes en oversigt over beslutningsproceduren i EU-regi med henblik på national påvirkning. Ønsker du at vide mere om beslutningsproceduren i EU, kan du finde yderligere information om emnet på Folketingets EU-oplysning eller via "Europa - Portalen til EU".
Europa-Kommissionen - også bare kaldet Kommissionen – er en vigtig institution i EU.
Kommissionen består af 27 kommissærer, som udpeges for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslandene har én kommissær, som har ansvar for hver sit politikområde.
Det er Kommissionens rolle at repræsentere og varetage EU's interesser, og kommissærerne er forpligtede til at handle i EU’s interesse og dermed se bort fra medlemslandes og branchers særlige interesser.
Kommissionen har som udgangspunkt eneretten til at fremlægge lovforslag i EU. Herefter er det oftest Rådet, eventuelt i samarbejde med Europa-Parlamentet, der vedtager lovene. Dog kan Kommissionen også i særlige tilfælde selv vedtage regler (komitologi).
En anden af Kommissionens vigtige opgaver er at holde øje med, at medlemslandene overholder EU’s lovgivning. I tilfælde af at medlemslandene ikke overholder lovgivningen, kan Kommissionen rejse en sag mod dem ved EF-Domstolen.
Kommissionen har det overordnede ansvar for forvaltningen af EU’s budget og indtager også en vigtig rolle i forbindelse med indgåelse af EU’s internationale handelsaftaler.
Nedenfor finder du et link til Kommissionens hjemmeside, hvor du blandt andet kan finde information om Kommissionens formand samt kommissærernes arbejde.
Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for "Ministerrådet" eller i daglig tale blot "Rådet". Sammen med Europa-Parlamentet er Rådet den centrale lovgivende institution i EU, hvor udførelsen af Rådets beslutninger ligger hos Kommissionen.
Rådet består af en repræsentant for hvert medlemsland på ministerplan, men når Rådet mødes er det ikke nødvendigvis alle ministre, som mødes på én gang. Afhængig af hvilke emner, der er på dagsorden, stiller medlemslandene med den minister, der er ansvarlig for det pågældende område.
Formandskabet for Rådet følger en trio-struktur, hvor det varetages af tre medlemslande sammen for en periode på 18 måneder. De tre medlemslande kan vælge hver at have formandskabet for seks måneder ad gangen, men de kan også træffe indbyrdes aftale om at hjælpe hinanden med formandskabet, hvis der er problemer med at varetage opgaverne.
Nedenfor kan du finde link til Rådets hjemmeside, hvor du blandt andet kan læse mere om Rådets sammensætninger af udvalg, komitéer og arbejdsgrupper, og hvordan afgørelser træffes.
Europa-Parlamentet består af politikere fra alle 27 medlemslande, som vælges af medlemslandene ved direkte valg hvert 5. år. Der er 736 medlemmer af Europa-Parlamentet, og antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets størrelse. Danmark har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet må ikke samtidigt være medlemmer af et nationalt parlament, f.eks. Folketinget.
Europa-Parlamentet har hovedsageligt tre roller:
I Europa-Parlamentet organiserer de valgte politikere sig ikke efter nationalitet, men efter deres politiske tilhørsforhold. Derfor er Europa-Parlamentet delt ind i forskellige grupper. Medlemmernes arbejde foregår først og fremmest i Bruxelles, hvor de forbereder sig til plenarsamling, som foregår i Strasbourg og varer ca. en uge hver måned.
Nedenfor finder du link til Parlamentets hjemmeside.
Webansvarlig:
Sidst redigeret: 07-12-09