Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Frister og gebyrer for aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder


OBS!
Vær opmærksom på at denne vejledning er udarbejdet efter den gamle aktieselskabslov og anpartsselskabslov, som begge blev ophævet d. 1. marts 2010. Søger du viden om frister efter selskabsloven, kan du finde en vejledning under vejledninger til venstre.

FRISTER


Anmeldelser eller andre dokumenter er rettidigt indsendt, når de er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved døgnets ophør, den dag fristen udløber. I det følgende vil de forskellige frister blive nævnt.

Aktie- og Anpartsselskaber:

Frister for anmeldelse af stiftelser
Frist for modtagelse af vurderingsberetninger
Frister for anmeldelse af ændringer
Frister for anmeldelse af ændring af den registrerede kapital
Frister ved fusion af aktie- og anpartsselskaber
Frister ved spaltning af aktieselskab
Frister ved omdannelse
Frister ved opløsning og genoptagelse

Erhvervsdrivende fonde:

Frist for anmeldelse af stiftelse
Frist for anmeldelse af ændringer
Frister for anmeldelse af ændringer i kapitalen
Frister for fusion
Frister for likvidation

Erhvervsdrivende virksomheder:

Frist for anmeldelse af stiftelser
Frister for anmeldelse af ændringer
Frister for anmeldelse af likvidation

GEBYRER

Gebyrer for anmeldelser, indsendelse af planer og vurderingsberetninger

Frister for anmeldelse af stiftelser af aktie- og anpartsselskaber

Fristen for anmeldelse af kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber) er nu 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Overskrides fristen, kan registrering ikke finde sted, jf. SELSKABSLOVENS § 40.

Til toppen

Frist for modtagelse af vurderingsberetninger, jf. aktieselskabslovens § 6c eller anpartsselskabslovens § 9

Fristen for modtagelse af vurderingsberetninger er 4 uger fra generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen. ( Se § 9 i APL eller § 6c i ASL )

Til toppen

Frister for anmeldelse af ændringer i aktie- og anpartsselskaber

Fristen for anmeldelse af ændring i selskabets bestyrelse er 2 uger fra valget eller udnævnelsen. ( Se § 156, stk. 2 i ASL eller § 71, stk. 2 i ApL)

Fristen for anmeldelse af ændring i selskabets direktion er 2 uger fra valget eller udnævnelsen. ( Se § 156, stk. 2 i ASL eller § 71, stk. 2 i ApL)

Fristen for anmeldelse af ændring af selskabets evt. revisor er 2 uger fra valget eller udnævnelsen. ( Se § 156, stk. 2 i ASL eller § 71, stk. 2 i ApL)

Fristen for anmeldelse af ændring i selskabets hjemsted er 2 uger fra beslutningen. ( Se § 156, stk. 2 i ASL eller § 71, stk. 2 i ApL)

Fristen for anmeldelse af ændring i selskabets vedtægter i øvrigt er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 156, stk. 1 i ASL eller § 71, stk. 1 i ApL )

Frist for anmeldelse af alle andre ændringer i selskabets registrerede forhold er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 156, stk. 1 i ASL eller § 71, stk. 1 i ApL )

Til toppen

Frister for anmeldelse af ændringer i den registrerede kapital i aktie- og anpartsselskaber

Forhøjelse af kapitalen

Fristen for anmeldelse af kontant kapitalforhøjelse er 4 uger fra indbetalingen, dog senest 12 måneder fra beslutningen. ( Se § 36, stk. 2, jf. § 156 i ASL eller § 42, jf. § 71 i ApL)

Fristen for anmeldelse af kapitalforhøjelse i værdier er 4 uger fra indskuddet, dog senest 12 måneder fra beslutningen. ( Se § 36, stk. 2, jf. § 156 i ASL eller § 42, jf. § 71 i ApL )

Fristen for anmeldelse af kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld er 4 uger fra konverteringen dog senest 12 måneder efter beslutningen. ( Se § 156 i ASL eller § 71 i ApL )

Fristen for anmeldelse af kapitalforhøjelse ved overførsel fra de frie reserver (fondsforhøjelse) er 4 uger fra gennemførelsen, dog senest 12 måneder efter beslutningen . ( Se § 39, stk. 4, jf. § 156 i ASL eller § 43, jf. § 71 i ApL)

Nedsættelse af kapitalen

Fristen for anmeldelse af kapitalnedsættelse til dækning af underskud er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 44, stk. 3, jf. § 156 i ASL eller § 46, stk. 5, jf. § 71 i ApL )

Fristen for anmeldelse af beslutning om nedsættelse af kapitalen til udbetaling er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 44, stk. 3, jf. § 156 i ASL eller § 46, stk. 5, jf. § 71 i ApL )

Fristen for anmeldelse af effektuering af nedsættelsen er 4 uger fra beslutningen om effektueringen, dog tidligst 3 måneder efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af beslutningen og senest 12 måneder fra registreringen af beslutningen om nedsættelsen. ( Se § 46, stk. 2, jf. § 156 i ASL eller § 47, stk. 2 i ApL )

Fristen for anmeldelse af beslutning om nedsættelse af kapitalen til henlæggelse til en særlig fond er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 44, stk. 3, jf. § 156 i ASL eller § 46, stk. 5, jf. § 71 i ApL )

Fristen for anmeldelse af effektuering af nedsættelsen er 4 uger fra beslutningen om effektueringen, dog tidligst 3 måneder efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af beslutningen og senest 12 måneder fra registreringen af beslutningen om nedsættelsen. ( Se § 46, stk. 2, jf. § 156 i ASL eller § 47, stk. 2 i ApL )

Til toppen

Frister ved fusion af aktie- og anpartsselskaber

Fristen for modtagelse af fusionsplan er 4 uger fra fusionsplanens underskrivelse. ( Se § 134d i ASL eller § 65 i ApL ) 
Planen skal dog senest være underskrevet ved udløbet af det regnskabsår, der indeholder fusionstidspunktet.  

Fristen for anmeldelse af den vedtagne gennemførte fusion er 2 uger fra fusionens vedtagelse ( Se § 134i i ASL eller § 65 i ApL)

Anmeldelsen skal dog senest være modtaget ved udløbet af indsendelsesfristen for det regnskabsår, der indeholder fusionstidspunktet - dog senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af planen.

Til toppen

Frister ved spaltning af aktieselskab

OBS: Ved spaltning gælder de samme frister som ved fusion. Fristen for modtagelse af spaltningsplanen er 4 uger fra spaltningsplanens underskrivelse. ( Se § 136, jf. § 134d ASL )

Planen skal dog senest være underskrevet ved udløbet af det regnskabsår, der indeholder spaltningstidspunktet.

Fristen for anmeldelse af den vedtagne gennemførte spaltning er 2 uger fra spaltningens vedtagelse ( Se § 136, jf. § 134i i ASL)

Anmeldelsen skal dog senest være modtaget ved udløbet af indsendelsesfristen for det regnskabsår, der indeholder spaltningstidspunktet - dog senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af planen. 



Til toppen

Frister ved omdannelse

Omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab

Fristen for anmeldelse af omdannelse er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 71i ApL )

Omdannelse fra aktieselskab til anpartsselskab

Fristen for anmeldelse af omdannelse er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 156 i ASL )

Omdannelse fra aktieselskab til partnerselskab

Fristen for anmeldelse af omdannelse er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 156 i ASL )

Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab

Fristen for anmeldelse af omdannelse er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 156 i ASL )

Omdannelse fra andelsselskab (A.M.B.A.) til aktieselskab

OBS:Ved omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab gælder de samme frister som ved fusion.

Til toppen

Frister ved opløsning og genoptagelse af aktie- og anpartsselskaber Likvidation

Fristen for anmeldelse af likvidationen er 2 uger fra beslutningen. ( Se § 116, stk. 3 i ASL eller § 53, stk. 3 i ApL )

Fristen for anmeldelse af den endelige likvidation er 2 uger fra godkendelsen af det endelige likvidationsregnskab. ( Se § 124, stk. 2 i ASL eller § 57, stk. 2 i ApL )

Betalingserklæring 

Fristen for modtagelse af erklæringerne er 2 uger fra anpartshaverne/aktionærerne har skrevet under. ( Se § 59, stk. 2 i ApL og § 126 a i AsL )

Genoptagelse af selskaber efter likvidation (afbrydelse af likvidationen)

Fristen for anmeldelse af selskabets genoptagelse af virksomheden er 2 uger fra beslutningen. ( Se § 126, stk. 2 i ASL eller § 62, stk. 2 i ApL)

Genoptagelse af selskabets virksomhed efter styrelsens anmodning om tvangsopløsning

Fristen for anmeldelse af selskabets genoptagelse af virksomheden er 2 uger fra beslutningen. Anmeldelse skal dog være modtaget 3 måneder fra den dato der står på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens breve til henholdsvis skifteretten og selskabet. ( Se § 126, stk. 3 i ASL eller § 62, stk. 3 i ApL )

OBS: Selskabet kan ikke genoptage sin virksomhed, hvis det inden for de sidste 5 år tidligere har været under tvangsopløsning. ( Se § 126, stk. 3 i ASL eller § 62, stk. 3 i ApL )

Til toppen

Frister for erhvervsdrivende fonde

Fristen for anmeldelse af stiftelse af en erhvervsdrivende fond er 3 måneder fra vedtægten er underskrevet.( Se § 53, stk. 2 i LEF )

Frist for anmeldelse af ændringer i erhvervsdrivende fond

Fristen for anmeldelse af alle ændringer i registrerede forhold er 4 uger fra beslutningen.( Se § 53, stk. 3 i LEF )

Til toppen

Frister ved ændring af kapitalen i erhvervsdrivende fonde

Fristen for anmeldelse af forhøjelse af kapitalen ved indbetaling (arv, gave eller lign. bidrag) er 4 uger fra indbetalingen.( Se § 10, stk. 5 i LEF )

Fristen for anmeldelse af forhøjelse af kapitalen ved overførsel fra reserver eller overskud er 4 uger fra beslutningen.( Se § 10, stk. 5 i LEF )

Fristen for anmeldelse af nedsættelse af kapitalen til dækning af underskud er 1 måned efter fondsmyndighedens samtykke. ( Se § 1 i nedsættelsesbekendtgørelsen )

Fristen for anmeldelse af beslutning om nedsættelse af kapitalen til uddeling er 1 måned efter fondsmyndighedens samtykke.( Se § 1 i nedsættelsesbekendtgørelsen )

Fristen for anmeldelse af at grundkapitalen er nedsat og uddelt er 1 år efter beslutningen.( Se § 3, stk. 3 i nedsættelsesbekendtgørelsen )

Til toppen

Frister ved fusion af erhvervsdrivende fonde

Fristerne er som udgangspunkt ved fusion mellem selskaber, dog kan gennemførelsen tidligst ske, når fondsmyndigheden og Justitsministeriet har samtykket. 
Til toppen

Frister ved likvidation af erhvervsdrivende fonde

Fristen for anmeldelse af likvidation er 14 dage efter beslutningen. ( Se § 1, stk. 1 i opløsningsbekendtgørelsen )

Fristen for anmeldelse af den endelige likvidation er 4 uger fra fondsmyndighedens godkendelse af det endelige likvidationsregnskab. ( Se § 53 i LEF )

Til toppen

OBS! Vær opmærksom på at denne vejledning er udarbejdet i henhold til de gamle fristregler i Lov om erhvervsdrivende virksomheder, som er ændret d. 1. marts 2010.

Frist for anmeldelse af stiftelse af erhvervsdrivende virksomheder


Fristen for anmeldelse af stiftelse af et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.), et selskab med begrænset ansvar (S.M.B.A.), og forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), er 8 uger fra stiftelsesdokumentets underskrivelse ( Se § 10 i LEV)

Frister for anmeldelse af ændringer i erhvervsdrivende virksomheder Fristen for anmeldelse af ændring i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, hjemsted eller revisor er 2 uger fra beslutningen. ( Se § 11, stk. 1 i LEV )

Fristen for anmeldelse af alle andre ændringer i virksomhedens registrerede forhold er 4 uger fra beslutningen. ( Se § 11, stk. 1 i LEV )

Frister for anmeldelse af likvidation af erhvervsdrivende virksomhed

Fristen for anmeldelse af likvidation er 2 uger fra beslutningen. ( Se § 20 i LEV, jf. § 116, stk. 3 i ASL) Fristen for anmeldelse af den endelige likvidation er 2 uger fra godkendelsen af det endelige likvidationsregnskab. ( Se § 20 i LEV jf. § 124, stk. 2 i ASL )

Til toppen


Gebyrer
Der skal som udgangspunkt ikke betales gebyr for anmeldelser, modtagelse af vurderingsberetninger, planer eller erklæring om opløsning af selskaber (se anmeldelsesbekendtgørelsen).

Er der tale om anmeldelse af binavne, er udgangspunktet imidlertid, at der skal betales 1.000 kr. pr. binavn, udover de første 5 binavne, som er gratis at få registreret. Overtager et selskab binavne i forbindelse med en fusion eller spaltning opkræves dog aldrig gebyr.

Der gælder andre regler om gebyrer for finansielle virksomheder.

For erhvervsdrivende fonde betales et årsgebyr på 1/10 promille af egenkapitalen, dog mindst 100 kr. og højst 15.000 kr.
(se ændring til anmeldelsesbekendtgørelsen).

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 28-06-10

Spørgsmål og svar