Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Eksempel på kontantstiftelse af anpartsselskab

Stiftelsesdokument for (Navnet indsættes) ApS

(Navn og adresse på stifteren indsættes)
har dags dato besluttet at stifte et anpartsselskab med navnet (Navnet indsættes) ApS på følgende grundlag.

Stiftelsen af selskabet sker ved indskud af kontant kr. 125.000 til kurs 100. (Større beløb og/eller højere kurs indsættes)

Indtil selskabets første ordinære generalforsamling er følgende valgt til selskabets direktion:
(Navn og adresse på den/de valgte personer indsættes)

Hvis selskabet har revisionspligt eller frivilligt har tilvalgt revision af årsrapporterne:
Til selskabets revisor valgtes:
(Navn og adresse på den valgte person indsættes)

Hvis selskabet opfylder betingelserne for at kunne fravælge revision af årsrapporterne, skal det fremgå af stiftelsesdokumentet, hvis man ønsker at benytte sig af den undtagelse.

For selskabet skal følgende vedtægter være gældende:

Vedtægter for (Navnet indsættes) ApS

§ 1
Selskabets navn er (Navnet indsættes) ApS.
Selskabets hjemsted er (Kommune indsættes).
Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. (Andet formål indsættes)

§ 2
Selskabets anpartskapital udgør kr. 125.000,- (Større beløb indsættes)

§ 3
På generalforsamlingen giver hver anpartsbeløb på kr. 1.000,- én stemme. (Andet beløb indsættes)

§ 4
Selskabet skal ingen bestyrelse have. Selskabet ledes af en direktion, der vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen. (Eventuel bestyrelse og/eller mindre eller højere direktion indsættes)

§ 5
Selskabets regnskabsår løber fra (Dato indsættes) til (Dato indsættes)

§ 6
Selskabets årsregnskaber revideres af en af generalforsamlingen valgt registreret eller statsautoriseret revisor, som vælges for 1 år ad gangen.
(Hvis selskabet opfylder betingelserne herfor. Alternativt, hvis der er truffet beslutning om fravalg af revision af selskabets årsrapporter i stiftelsesdokumentet: "Selskabets generalforsamling har besluttet at anvende reduktionen af revisionspligten og selskabets årsrapporter vil derfor ikke være revideret.")

(Sted og dato indsættes)

Som stifter:

Opmærksomheden henledes på, at ovenstående vedtægter er udformet efter minimumsbestemmelsen i anpartsselskabslovens § 5.

Der kan indføjes alt det, man ellers ønsker at regulere i vedtægterne. Kravet er blot, at det ikke strider mod lovgivningen. Er man som stifter i tvivl, om det er relevant at omtale et givet forhold i vedtægterne, eller har man specifikke krav/ønsker til sine vedtægter, anbefales det at søge rådgivning hos en advokat, revisor eller anden rådgiver.
Der gøres endvidere opmærksom på, at stiftelsesdokumentet er et standardeksempel.

Dokumentation for indbetaling af kapitalen :

-Skal lyde på selskabets navn med tilføjelsen "under stiftelse"
-Skal være dateret senest på anmeldelsesdagen
-Skal dække selskabskapitalen og eventuel overkurs

 

Dokumentationskravet for kontant indbetaling af kapitalen kan opfyldes ved:

· Indsendelse af et bankbilag, der viser, at kapitalen inklusive overkurs er indsat på en konto tilhørende selskabet under stiftelse. Bankbilaget skal være underskrevet af banken.
·    Et klientkontoudtog, hvoraf det fremgår, at kapitalen er bogført i en advokats bogholderi på det pågældende selskab under stiftelse. Klientkontoudtoget skal være underskrevet af en advokat.
·    En advokaterklæring om, at kapitalen er indbetalt på en bankkonto eller klientkonto tilhørende selskabet.
·    En revisorerklæring om, at kapitalen er indbetalt på en bankkonto tilhørende selskabet.

Dokumentationen skal fremstå, så der ikke er tvivl om, at indbetaling rent faktisk er sket. Det kan være i form af underskrift, fysisk eller digitalt, eller bankbilag, der er udskrevet og bekræftet af det pågældende pengeinstitut.

Kopi af checks og edb-bilag (f.eks. kvittering fra netbank) accepteres ikke.

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 19-02-08

Spørgsmål og svar