Kendelse af 11. maj 1998 (97-212.153)
Advokat K mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Advokat K har i skrivelse af 1. december 1997 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelser af 6. og 14. november 1997 (j.nr. 97-175.861) har afvist at registrere stiftelsen af A ApS med henvisning til manglende dokumentation for indbetaling af anpartskapitalen, jfr. anpartsselskabslovens § 11, stk. 2.
Sagens omstændigheder:
Den 21. september 1997 stiftede advokat K, X-by "A ApS". Selskabets hjemsted var ifølge vedtægterne Y-by kommune og selskabets formål "renovering af automobiler, handel med automobiler og dermed beslægtet virksomhed". Anpartskapitalen var angivet til 200.000,- kr. Ifølge stiftelsesdokumentet skulle direktionen bestå af stifter K indtil selskabets første generalforsamling.
Den 23. september 1997 anmeldtes selskabet til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af advokat K. Anmeldelsen var underskrevet af klejnsmed B, Z-by og bogholder C, Y-by som vitterlighedsvidner. Som dokumentation for anpartskapitalens indbetaling medfulgte kopi af kvittering for indbetaling af 200.000,- kr. i D bank den 22. september 1997 med advokat K som kontohaver samt kopi af reskontrokort fra dennes bogholderi med navn "A ApS under stiftelse", og hvoraf fremgår, at K har indbetalt selskabets indskudskapital på 200.000 kr. den 22. september 1997.
Ved de påklagede afgørelser af 6. og 14. november 1997 meddelte styrelsen klageren, at da selskabet var stiftet af ham selv, var den fremsendte dokumentation i form af anpartskapitalens indbetaling på hans egen klientkonto ikke tilstrækkelig dokumentation efter anpartsselskabslovens § 11, stk. 2. Klageren fik samtidig frist til den 4. december 1997 til at indsende fornøden dokumentation for kapitalens indbetaling. I modsat fald ville registrering uden yderligere varsel blive nægtet.
Klageren berigtigede ikke anmeldelsen, men indbragte afgørelserne for Erhvervsankenævnet ved skrivelse af 1. december 1997. Til støtte for klagen har advokat K blandt andet gjort gældende, "at indbetaling på enhver advokats klientkonto, herunder min egen klientkonto, tilhører klienten. Advokatens klientkonti skal altid vise advokatens tilsvar (gæld til klienten), og indbetaling til en advokats klientkonto er lige så sikkert som indbetaling til en bank. Det er min opfattelse, at min indbetaling på min egen klientkonto er tilstrækkelig dokumentation for indskudskapitalens tilstedeværelse på anmeldelsestidspunktet." Endvidere har advokat K henvist til ankenævnets kendelse af 9. januar 1997 i sagen (j.nr. 96-100.446). I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt: "Det skal indledningsvis bemærkes, at selskabet er stiftet af klageren, og anpartskapitalen er indbetalt af klageren på dennes klientkonto, hvorfor sagen ikke er identisk med den sag – Erhvervsankenævnets j.nr. 96-100.446 - som tidligere har været forelagt ankenævnet. Således som kendelsen er formuleret, er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at Erhvervsankenævnet ikke har taget stilling til videreudviklingen af adv. K’s koncept, hvorefter der nu er fuldstændig identitet mellem stifter og den advokat, der modtager indbetalingen af anpartskapitalen. Klageren gør gældende, at indbetaling på enhver advokats klientkonto tilhører klienten, samt at advokatens klientkonti altid skal vise advokatens tilsvar og indbetalingen til en advokats klientkonto er lige så sikker som indbetaling til en bank. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal hertil anføre, at kravet om dokumentation for indbetalingen ikke er opfyldt, hvor indbetalingen af anpartskapitalen og afgivelsen af en erklæring herom er foretaget af én og samme person, uagtet indbetaling på en klientkonto i almindelighed kan accepteres som dokumentation for kapitalens indbetaling. Den efter forarbejderne forudsatte uafhængighed ved afgivelse af erklæring om indbetalingen vil være illusorisk, hvor det er én og samme person, som både foretager indbetalingen og afgiver erklæring herom. Klageren kan som eneanpartshaver og direktør i selskabet disponere over selskabet, hvorfor klientforholdet er en fiktion, der ikke kan tillægges afgørende betydning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholder derfor kravet om, at der må indsendes dokumentation for indbetaling af anpartskapitalen til selskabet, før registrering af selskabet kan finde sted. … I henhold til anpartsselskabslovens § 11, stk. 2, kan selskabet ikke registreres, medmindre anmeldelsen ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med tillæg af eventuel overkurs. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anførte i en udtalelse af 22. august 1996 til brug for sagen, som blev afgjort ved ankenævnets kendelse af 9. januar 1997, følgende om de retlige omstændigheder: "Ved lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af anpartsselskabsloven blev der indsat en ny bestemmelse i lovens § 125, stk. 3, nr. 3, hvorefter der med anmeldelsen af et nyt anpartsselskab skal følge bevis for, at indskudskapitalen er indbetalt til selskabet. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse: "På trods af udformningen af de særlige anmeldelsesblanketter, der medfører, at selskabets ledelse skriver under på, at der er sket indbetaling, forekommer det i praksis, at det ved senere lejligheder, f. eks. ved gennemgangen af indsendte årsregnskaber, konstateres, at der ikke er sket indbetaling som anmeldt. Ligeledes forekommer det, at sikringsakter ved overdragelse af andre værdier end kontanter ikke er opfyldt. For at undgå disse mangler, foreslås et dokumentationskrav, der f.eks. vil kunne opfyldes ved en erklæring fra selskabets revisor eller en anden uafhængig person, ved indsendelse af kreditnota fra et pengeinstitut eller lignende." Ved lov nr. 53 af 20. februar 1985 blev anpartsselskabslovens § 125 ophævet. Dokumentationskravet blev imidlertid videreført ved en samtidig ændring af den dagældende anpartsselskabslovs § 6. Dokumentationskravet er som indledningsvis nævnt opretholdt i den nugældende anpartsselskabslovs § 11. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skete ændringen i 1985 som konsekvens af, at lovens detaljerede anmeldelsesregler blev udskilt til nærmere fastsættelse ved bekendtgørelse. I overensstemmelse hermed skal der efter styrelsens faste praksis ved en kontant stiftelse af et aktie-/anpartsselskab være dokumentation for kapitalens indbetaling i form af et kontoudtog lydende på selskabets navn under stiftelse eller en erklæring fra en af selskabet og selskabets deltagere uafhængig person. Som sådanne generelt uafhængige personer accepteres advokater og registrerede og statsautoriserede revisorer. Det er dog en forudsætning, at disse personer også konkret er uafhængige af selskabet og dets stiftere." Erhvervsankenævnet udtalte i kendelse af 9. januar 1997, at "da der efter det oplyste foreligger dokumentation for stifterens indbetaling af den fulde anpartskapital på advokatklientkonto, hvor beløbet er bogført, finder ankenævnet at kravet i anpartsselskabslovens § 11, stk. 2 (tidligere § 6, stk. 2) er opfyldt uanset at advokaten er stifters ægtefælle". På denne baggrund skal styrelsen fastholde sin afgørelse." Efter at være gjort bekendt med udtalelsen har advokat K bemærket, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke alene har modtaget et kontoudtog lydende på selskabets navn, men tillige modtaget bankkvittering, der passer med kontoudtoget (reskontrokortet).
I skrivelse af 8. januar 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt ikke at have yderligere bemærkninger, men samtidigt oplyst, at man har modtaget en ny anmeldelse fra advokat K om stiftelse af et nyt selskab med samme navn og hjemsted som det selskab, klagen omhandler, men som til forskel ikke er stiftet af advokat K. Denne nye anmeldelse har ikke kunnet registreres, fordi den anmeldelse, der har givet anledning til klagesagen er stillet i bero af styrelsen, og den er til hinder for registrering af den nye anmeldelse på grund af navnelighed.
Hertil har advokat K blandt andet bemærket, at ny anmeldelse er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fordi han har regnet med, at styrelsen har fulgt sin egen afgørelse om, at registrering af det oprindelige selskab ville blevet nægtet, hvis berigtigelse ikke skete inden for den frist, som styrelsen havde fastsat. Klageren har ikke bedt styrelsen om at stille den oprindelige anmeldelse i bero.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har herefter ved skrivelse af 3. marts 1998 meddelt ankenævnet, at styrelsen har registreringsnægtet den oprindelige indsendte anmeldelse og registreret den senere indgivne anmeldelse.
Ankenævnet udtaler:
Efter forarbejderne til § 125, stk. 3, nr. 3 i lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om anpartsselskaber, nu lovens § 11, stk. 2, er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forpligtet til at påse, at anmeldelse til registrering er ledsaget af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen hidrørende fra en anden end stifteren henholdsvis andre selskabsdeltagere eller på et af de pågældende uafhængigt grundlag i øvrigt. Da der i det foreliggende tilfælde var identitet mellem stifteren og K, som advokat, tiltrædes det, at registrering er blevet nægtet, jf. § 11, stk. 2 i lov om anpartsselskaber.
I ankenævnets afgørelse har Suzanne Helsteen, Morten Iversen og Niels Larsen deltaget. Niels Larsen
formand for ankenævnet
Webansvarlig:
Sidst redigeret: 08-06-11
