Kort fortalt om hjemmeservice
Hvem kan få udfært hjemmeservice med tilskud?
Efter ændringen af hjemmeserviceloven, der trådte i kraft 1. juni 2011, kan private husstande, hvor mindst én person enten
er fyldt 65 år eller er førtidspensionist og har fået udført hjemmeservice med tilskud i perioden 1. januar 2009 til og med 31. august 2011
få tilskud på 30 % til rengøringsarbejde, som husstanden ellers selv skulle have udført i sit hjem.
Det er en generel betingelse, at arbejdet udføres i kundens bolig eller i direkte tilknytning dertil, fx tæppebankning i haven eller et gårdanlæg.
Eksempler på tilskudsberettiget rengøring: - Aftørring af flader i boligen
- Opvask, hvis det sker i forbindelse med anden rengøring
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v.
Følgende former for rengøring er
ikke tilskudsberettiget:
- Rengøring, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere
- Rengøring i forbindelse med anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde
- Rengøring i forbindelse med udlejning af sommerhuse
Udbetaling af tilskudTilskuddet gives til husstanden, men udbetales af praktiske årsager til hjemmeservicevirksomheden. Kunden betaler sin del af regningen på de 70 % af de tilskudsberettigede ydelser og virksomheden modtager derefter tilskuddet på de 30 % via NemKontosystemet.
TilskudsloftDen enkelte husstand kan højst få udbetalt 6.000 kr. i tilskud pr. kvartal for arbejde udført af den samme virksomhed. Det betyder, at en husstand (beboere på samme adresse) maksimalt kan få udført hjemmeservice med tilskud for i alt 20.000 kr. i fakturabeløb af samme virksomhed pr. kalenderkvartal (20.000 kr. x 30 % = 6.000 kr. i tilskud).
Vil du vide mere?Hvis du er tvivl om, hvorvidt en ydelse er tilskudsberettiget, eller hvis du ønsker at vide mere om hjemmeservice, kan du finde flere oplysninger i hæftet:
Værd at vide om hjemmeservice - regler og vejledninger.
Hent Værd at vide om hjemmeservice - regler og vejledning sep. 2011
Webansvarlig:
Sidst redigeret: 10-01-12