Vejledning om kapitalforhøjelse og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning
OBS! Vær opmærksom på at denne vejledning er udarbejdet efter den gamle aktieselskabslov og anpartsselskabslov, som begge blev ophævet d. 1. marts 2010. Søger du en vejledning udarbejdet efter selskabslovens regler, kan du finde den under vejledninger i venstre side.
Kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser, der sker som led i fusioner og spaltninger
Nedenfor følger en vejledning i, hvilke regler der gælder, når der som led i en fusion eller en spaltning sker en kapitalforhøjelse eller en kapitalnedsættelse. Med betegnelsen ”som led i” forstås enhver ændring af kapitalen der direkte er en konsekvens af en fusion eller spaltning.
For efterfølgende ændring af kapitalen gælder de almindelige regler om kapitalforhøjelse, der findes i aktieselskabslovens kapitel 5, og kapitel 7 om kapitalnedsættelse..
I disse kapitler findes en række krav til fremgangsmåden, der har til formål at sikre aktionærer og kreditorer i selskaber, der foretager denne type transaktioner.
Fusioner
Kapitalforhøjelser
Det fortsættende selskab
Det fremgår udtrykkeligt af aktieselskabslovens § 134 h, stk. 4, at de almindelige regler om stiftelser og kapitalforhøjelser i lovens kapitel 2 og 5 ikke finder anvendelse, hvis et selskab opstår som led i en fusion, eller hvis der sker en kapitalforhøjelse i et bestående selskab som led i en fusion.
Dvs. at en kapitalforhøjelse kan foretages som led i en fusion uden at de almindelige krav til kapitalforhøjelser i lovens kapitel 5 overholdes.
Dette gælder dog kun, hvis selskabet opstår som led i selve fusionen, eller hvis kapitalforhøjelse sker som led i vederlæggelsen af aktionærerne i det/de ophørende selskab(er).
Hvis der eksempelvis på den samme generalforsamling, hvor der træffe beslutning om gennemførelse af fusionen, tillige besluttes en fondsforhøjelse, hvorved de eksisterende aktionærer tildeles yderligere aktier, skal denne kapitalforhøjelse naturligvis opfylde de almindelige regler om kapitalforhøjelser, der sker som fondsforhøjelser.
Det skal i denne forbindelse også nævnes, at en særlig problemstilling opstår, hvis der i tidsrummet mellem udarbejdelsen af en fusionsplan og inden beslutningen om at gennemføre fusionen sker en kapitalforhøjelse i et af de deltagende selskaber. Fastsættelsen af vederlaget i fusionsplanen vil således bygge på den kapital, der var i de deltagende selskaber på tidspunktet for fusionsplanens udarbejdelse. En efterfølgende kapitalforhøjelse vil således kunne betyde, at vederlaget ikke længere er rimeligt og sagligt begrundet, medmindre der er taget højde for den efterfølgende kapitalforhøjelse ved udarbejdelsen af planen. Hvis det ikke fremgår udtrykkeligt af planen, at der er taget højde for en sådan efterfølgende kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, er det som følge heraf Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis, at hvis styrelsen i forbindelse med behandlingen af en anmeldelse om gennemførelse af en fusion bliver opmærksom på en sådan, at sagsbehandleren kontakter anmelderen, og anmelderen anmodes om at bekræfte, at der er taget højde for kapitalforhøjelsen i vederlagsfastsættelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der være tale om en udvanding af vederlaget til aktionærerne i det eller de ophørende selskaber.
Det ophørende selskab
Da det ophørende selskab i en fusion altid opløses som led i fusionen giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalforhøjelse i et sådan selskab som led i fusionen.
Der kan være behov for en kapitalforhøjelse inden en fusion. En sådan forhøjelse skal følge de almindelige regler i kapitel 5.
Kapitalnedsættelser
Det fortsættende selskab
Hvis der undtagelsesvis som led i en fusion, sker en kapitalnedsættelse i det fortsættende selskab, vil det være de almindelige regler om kapitalnedsættelser, der skal iagttages, jf. aktieselskabslovens kapitel 7. Dette skyldes, at der i selskabslovgivningen er en bestemmelse tilsvarende § 134 h, stk. 4, om at de almindelige regler om kapitalnedsættelser ikke finder anvendelse, hvis der sker en kapitalnedsættelse i det fortsættende selskab som led i en fusion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at fusionsregelsættet er udformet ud fra den forudsætning, at det ophørende selskab ophører som led i fusionen som følge af, at dets aktiver og forpligtelser overføres til det fortsættende selskab mod vederlag til aktionærerne i det ophørende selskab, og at fortsættende selskab enten opstår som led i fusionen, at der sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller alternativt at der ikke sker ændringer i det fortsættende selskab, hvis der ikke skal ydes aktionærerne i det ophørende selskab et vederlag, eksempelvis fordi den er den samme aktionær som i det fortsættende selskab. Det er således ikke en ”følge” af fusionen, hvis der sker en kapitalnedsættelse i det fortsættende selskab.
Det ophørende selskab
I og med det/de ophørende selskab(er) som nævnt tidligere altid opløses som konsekvens af fusionen giver det ikke mening at tale om en kapitalnedsættelse, der sker som led i en fusion
Spaltninger
Kapitalforhøjelser
De(t) modtagende selskab(er)
Ligesom det er tilfældet med fusionsreglerne fremgår det udtrykkeligt af aktieselskabslovens § 136 h, stk. 4, at de almindelige regler om stiftelser og kapitalforhøjelser i lovens kapitel 2 og 5 ikke finder anvendelse, hvis et selskab opstår som led i en spaltning, eller hvis der sker en kapitalforhøjelse i et bestående selskab som led heri.
Hvis de almindelige regler ikke skal finde anvendelse, kræver det dog ligesom ved fusion, at det nye selskab skal opstå som led i selve fusionen, eller at kapitalforhøjelse sker som led i vederlæggelsen af aktionærerne i det indskydende selskab.
Det indskydende selskab
Hvis der er tale om en fuldstændig spaltning, hvorved det afgivende selskab ophører som led i spaltningen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalforhøjelse som led spaltningen.
Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, hvor det afgivende selskab også eksisterer efter spaltning, kan der - i hvert fald godt teoretisk - ske en kapitalforhøjelse som led i spaltningen.
Hvis der undtagelsesvis som led i en spaltning, sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab, vil det være de almindelige regler om kapitalforhøjelser i aktieselskabslovens kapitel 5, der vil skulle iagttages, da noget sådant ikke er omfattet af aktieselskabslovens § 136 h, stk. 4. Dette skal ses i sammenhæng med, at spaltningsreglerne bygger på en forudsætning om, at det indskydende selskab som led i spaltningen indskyder (en del af) sine aktiver og forpligtelser i et flere modtagende selskaber, der kan eksistere før spaltninger, eller som kan opstå som led i ophører som led i spaltningen, mod vederlag til aktionærerne i det indskydende selskab. Da det indskydende selskab således er det afgivende selskab i transaktionen, vil en kapitalforhøjelse, der er ”udvidelse” af selskabet, skulle behandles efter de almindelige regler herom. Det er således ikke en ”følge” af spaltningen, hvis der sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab.
Kapitalnedsættelser
Det indskydende selskab
Hvis der er tale om en fuldstændig spaltning, hvorved det indskydende selskab ophører som led i spaltningen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalnedsættelse som led spaltningen.
Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, hvor det afgivende selskab også eksisterer efter spaltning, kan der ske en kapitalnedsættelse som led i spaltningen.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af spaltningsreglerne, om de almindelige regler om kapitalnedsættelser i aktieselskabslovens kapitel 7 finder anvendelse på en kapitalnedsættelse, der sker som led i en spaltning, hvilket formentligt skyldes en forglemmelse.
Spaltningsinstituttet og reglerne herfor tager udgangspunkt i, at der er tale om en transaktion, hvorved en del af et selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere nye eller bestående selskaber. Der stilles som følge heraf bl.a. krav om, at der skal være en vurderingsmands erklæring om, hvorvidt kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, jf. § 136 c, stk. 4, ligesom kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, hvis vurderingsmanden finder, at deres krav ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.
Det har som følge heraf været Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at de almindelige regler om kapitalnedsættelser ikke skulle følges ved en kapitalnedsættelse, der sker som led i en spaltning. Dette medfører bl.a., at der ikke er krav om en opfordring til kreditorerne m.v., ligesom kapitalnedsættelsen gennemføres samtidig med beslutningen om at gennemføre spaltningen.
Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at det er faggruppens opfattelse, at denne praksis med hensyn til kapitalnedsættelser som led i en spaltning bør kodificeres ved en kommende ændring af aktieselskabsloven.
De(t) modtagende selskab(er)
Hvis der undtagelsesvis som led i en spaltning, sker en kapitalnedsættelse i et af de modtagende selskaber, vil det være de almindelige regler om kapitalnedsættelser, der vil skulle iagttages, jf. aktieselskabslovens kapitel 7.
Som nævnt tidligere er spaltninger defineret ved, at det indskydende selskab som led i spaltningen indskyder (en del af sine) aktiver og forpligtelser i et flere modtagende selskaber, der kan eksistere før spaltninger, eller som opstår som led i spaltningen. Dette sker mod vederlag til aktionærerne i det indskydende selskab enten i form af aktier eller kontanter eller en blanding heraf. Spaltningsreglerne bygger således på, at de(t) modtagende selskab(er) enten opstår som led i spaltningen (nye selskaber, hvor kaptalen tilvejebringes ved spaltningen), eller at der sker en kapitalforhøjelse i de(t) modtagende selskaber, Hvis der ikke sker ændringer i de(t) modtagende eksisterende selskab(er) kapital, skyldes det, at vederlaget sker kontant, eller at der ikke ydes vederlag, eksempelvis fordi den er den samme aktionær i de(t) modtagende selskab(er) og indskydende selskab. Det er således ikke en ”følge” af eller som led i spaltningen, hvis der sker en kapitalnedsættelse i de(t) modtagende selskab(er). Som følge heraf skal sådanne kapitalnedsættelser behandles efter de almindelige regler i kapitel 7.
Webansvarlig:
Sidst redigeret: 28-06-10
