Pr. 1. maj 2008 er det et krav, at alle udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere i den forbindelse, lader sig registrere i Registret over Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT).
Hvorfor et register?
RUT-registret gør det nemmere for de danske myndigheder at føre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte. Registret vil desuden give arbejdsmarkedets parter et bedre overblik over udenlandske virksomheder og identiteten af de udstationerede lønmodtagere i Danmark.
Virksomhedens indberetningspligt
Pr. 1. januar 2011 skal alle udenlandske udstationerede medarbejdere og udenlandske selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder i Danmark registreres i RUT-registeret.
De udenlandske virksomheder skal anmelde oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen.
Dette skal ske senest samtidig med, at leveringen af den ny tjenesteydelse påbegyndes. Der indberettes til RUT-registeret på hjemmesiden www.virk.dk/rut.
Sidst redigeret: 17-02-11