Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Digitale årsrapporter

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B kan nu indsende deres årsrapport digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Du kan her læse nærmere om denne mulighed og finde links til vejledninger og portalen ude til højre

Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B eller dennes revisor kan indsende en digital årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og regnskabsstatistik til Danmarks Statistik. For at indsende regnskabsdata, skal der anvendes en digital signatur.

Den indsendte digitale årsrapport skal ikke være underskrevet af dirigenten på generalforsamlingen og revisor. I stedet indestår indsenderen af den digitale årsrapport via sin digitale signatur for, at den er indsendt i overensstemmelse med indsendelsesbekendtgørelsen. Bagerst i den årsrapport påføres der samtidig en side, der fortæller, at årsrapporten er afleveret digitalt.

Ude til venstre kan du finde en beskrivelse af opbygningen af den digitale årsrapport samt en vejledning til udarbejdelse af den digitale årsrapport.

Taksonomi
De elementer, der kan indgå i et digitalt regnskab, fastlægges i en såkaldt taksonomi.

En XBRL-taksonomi er en række tekniske dokumenter, som det kræves XBRL-parat software at bruge og forstå.

Taksonomier er indholdsfortegnelser eller skabeloner for finansiel rapportering. Taksonomier angiver eksempelvis de oplysninger, der skal være med i en digital årsrapport, samt informationer som vedrører afgivelse af selskabsselvangivelsen til Skat og regnskabsoplysninger til Danmarks Statistik.

Styrelsen forventer, at taksonomien er repræsentativ for langt hovedparten af virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B.

Taksonomien indeholder alle elementer fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik, hvorfor alle virksomheder kan, der skal indberette regnskabsstatistik til Danmarks Statistik kan anvende taksonomien til dette.

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 10-06-10

Anne Frendrup Petersen

Tlf.: 3330 7657

E-mail: 

Lise Fode

Tlf.: 3330 7494

E-mail: