Vejledning

Generelt

Hvornår skal du bruge denne blanket?

Du skal bruge denne blanket:

Hvis du vil starte en enkeltmandsvirksomhed, I/S mv.

Du bruger blanketten til at få et CVR-nr. og registrere pligter som moms mv.

Punktafgift
Hvis du skal registrere en punktafgift, skal du bruge en af de særlige

blanketter på www.virk.dk

Hvornår får du et CVR-nr.?

Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT har behandlet blanketten, modtager virksomheden et registreringsbevis med CVR-nr. fra SKAT. Oplyser du en e-mail adresse i rubrik 2, modtager du en mail med CVR-numret, når det er godkendt.

Hvornår kan du være sikker på, at sagen er indsendt digitalt?

Sagen er indsendt korrekt, når anmelder efterfølgende modtager en mail med journalnumret. Udebliver denne mail, er sagen ikke indsendt korrekt og bør derfor genindsendes.

Bemærk!

Hvornår skal vi have blanketten?

Vi skal have blanketten senest otte dage før, du starter virksomheden.

Hvem får dine oplysninger?

SKAT får dine oplysninger, så de kan administrere told-, skatte- og afgiftslovgivningen samt andre opgaver.

Danmarks Statistik modtager også dine oplysninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer virksomheders CVR-nr., navn og adresse og telefonnummer og mailadresse i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og offentliggør oplysningerne for alle interesserede på www.cvr.dk. Din virksomhed kan blive reklamebeskyttet, hvilket betyder, at der ikke må ske kommerciel henvendelse til din virksomhed. Reklamebeskyttelse betyder ikke, at oplysninger om din virksomhed skjules på www.cvr.dk. Du kan bede om at få din virksomhed reklamebeskyttet. Både produktionsenheder og juridiske enheder kan reklamebeskyttes. Hvis din virksomhed ønsker reklamebeskyttelse, så skriv det til os via vores kontaktfomular.

Husk at informere om nye ændringer

Du skal informere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis din virksomhed ændrer navn, adresse, branche, telefonnummer eller e-mail senest otte dage efter, at ændringen er sket. Det kan du gøre med NemId eller digital signatur på www.virk.dk/virksomhed

Hvis virksomheden får nye pligter, fx A-skat, import og eksport, skal du også bruge den digitale løsning på www.virk.dk/virksomhed 

Hjælp til vanskelige rubrikker

Rubrik 4 - hvilken type virksomhed vil du registrere?

Selskaber, som allerede har et CVR nr skal anvende den digitale løsning på www.virk.dk/virksomhed

Udenlandske virksomheder skal benytte blanket 40.110/40.112, som findes på www.virk.dk

Rubrik 5. Hvem ejer virksomheden?

Se under de enkelte virksomheder, hvilke oplysninger du skal give i rubrikken.

Enkeltmandsvirksomhed

Du skal KUNoplyse dit navn og CPR-nr.

Interessentskab

Du skal oplyse alle interessenter, det vil sige personer (navn og CPR-nr.) eller selskaber (navn og CVR-nr.). Bemærk! Den første interessent skal altid være en person.

Partrederier

Du skal oplyse parthavernes navn. Derudover skal du oplyse CPR-nr., hvis parthaveren er en person, og CVR-nr., hvis parthaveren er et selskab.

Kommanditselskaber

Du skal oplyse komplementarens navn. Derudover skal du oplyse CPR-nr., hvis komplementaren er en person, og CVR-nr., hvis komplementaren er en virksomhed. K/S kontrakt skal indsendes efterfølgende.

Hvem skal ikke udfylde rubrikken?
Andre typer virksomheder, fx foreninger

Du skal ikke udfylde rubrikken, hvis du vil registrere en forening.

Rubrik 6. Branche

Du skal oplyse den branche, som din virksomhed hovedsageligt tilhører. Det gør du ved at slå op på www.branchekode.dk og finde den beskrivelse og branchekode, der passer bedst til din virksomhed.

Rubrik 7. Har du købt virksomheden af en anden?

Hvis du har købt en anden virksomhed helt eller delvis (fx købt varer eller lokaler), skal du oplyse CVR-nr. på denne virksomhed. Desuden skal du oplyse navnet på ejeren af denne virksomhed.

Rubrik 8. Moms

Hvilke varer og ydelser er momspligtige?

Langt de fleste varer og ydelser er momspligtige. Visse ydelser er undtaget for moms, fx hvis du kører taxa eller sælger finansielle ydelser, eller hvis du arbejder som tandlæge, læge eller psykolog. Disse ydelser kan i stedet være underlagt en lønsumsafgift. Se rubrik 11 nedenfor.

Ikke-momspligtige virksomheder skal registreres for EU-erhvervelse, hvis den samlede værdi af erhvervelserne overstiger 80.000 kr. Det er fx taxa-vognmanden, der køber en ny taxa eller tandlægen, der køber nyt udstyr i et andet EU-land. Registreringen er bindende for mindst 2 kalenderår. Læs mere om EU-erhvervelser på www.skat.dk

Omvendt betalingspligt:
Danske virksomheder, som ikke er momspligtige, og som køber ydelser fra andre EU-lande, er pr 1.1.2010 omfattet af pligten til at lade sig registrere (omvendt betalingspligt). Læs mere på www.skat.dk

Hvem skal momsregistreres?

Sælger du momspligtige ydelser eller varer, skal du registreres for moms, hvis omsætningen (uden moms) bliver over 50.000 kr. i en 12 måneders periode. Selvom du forventer en omsætning under 50.000 kr. i en 12 måneders periode, kan du vælge at blive registreret for moms. Det øjeblik, hvor det er åbenlyst, at omsætningen vil overstige 50.000 kr. i en 12 måneders periode, har du pligt til at lade dig registrere. Registreringsgrænsen gælder ikke for udenlandske virksomheder. Bemærk, at du som momsregistreret skal opkræve moms af dine momspligtige ydelser!

Du kan læse mere om udregning og indberetning af moms på www.skat.dk.

Rubrik 9. Import fra lande uden for EU

Hvem skal registreres for import?

Hvis din virksomhed skal købe eller indføre varer fra et land, der ligger uden for EU, skal den registreres for import. Det samme gælder, hvis din virksomhed køber eller indfører varer efter EUs forsendelsesordning.

Hvis du vil tage dine varer i brug med det samme

Du kan tage dine importerede varer i brug med det samme og først betale senere. Hvis der er toldbeløb på varerne, indebærer ordningen, at du skal betale 2,5 promille af dette beløb i sikkerhedsstillelse. Eksempel: Told- og afgiftsbeløb er 10.000 kr., du betaler 25 kr. Det hedder SKATs sikkerhedsstillelsesordning.

Hvis du vil vente på dine varer

Kontant afregning betyder, at du skal betale told og afgift for varerne hos SKAT, før du kan tage dem i brug (senest 5 dage efter modtagelsen).

Hvad er anden sikkerhedsstillelse?

Du kan vælge at stille sikkerhed med en anden ordning end SKATs, fx en bankgaranti, et selvskyldnerkautionsbevis eller et indehaverpapir.

Sikkerhedsstillelsen skal være godkendt af SKAT, inden du kan importere varerne.

Rubrik 10. Eksport til andre lande uden for EU

Du skal registreres for eksport, hvis du sælger eller returnerer varer til et land uden for EU.  

Rubrik 11. Lønsumsafgift

Du skal som hovedregel registreres for og betale lønsumsafgift, hvis du sælger ydelser, der er fritaget fra moms, fx taxakørsel, og salg af ydelser som tandlæge, psykolog, læge eller salg af finansielle ydelser.

Du skal ikke registreres eller betale lønsumsafgift, hvis dit afgiftsgrundlag er under 80.000 kr. om året. Læs mere om lønsumsafgift på www.skat.dk.

Rubrik 12. Ansatte

Har eller får du ansatte, skal det registreres, og du skal indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) hver måned.

Hvis du udelukkende udbetaler B-indkomst til personer, skal du krydse af for B-indkomst.

Hvis du ikke udbetaler løn eller B-indkomst hver måned, skal du afkrydse feltet "Sporadisk afregning af løn".

Du kan læse mere om, hvordan du skal registreres, når du har ansatte på www.skat.dk.

NemKonto
Når du har modtaget dit CVR. nr. kan du henvende dig til dit pengeinstitut for oprettelse af NemKonto.

Særligt for udlejere af fast ejendom
Du kan frivilligt registrere dig som udlejer af fast ejendom. Du skal bruge blanketten “Ansøgning om udlejning af fast ejemdom”, som du kan  digitalt kan udfylde på på www.virk.dk (blanket 31.001). Hvis du samtidig med udfyldelse af startblanketten udfylder anmeldelse 31.001 bedes dette noteret under ”supplerende oplysninger”


Særligt for anden sundhedspleje mv.
Anden sundhedspleje, udført af alternative behandlere  der vil registreres for lønsumsafgift, skal indsende eksamenspapirer og uddannelsesbeviser separat til E&S med henvisning til startblanketten.

Punktafgifter
Visse varer, fx cigaretter og vin, er belagt med punktafgifter. Hvis din virksomhed skal handle med en vare, der er belagt med en punktafgift, skal du udfylde en blanket herom og indsende den sammen med Startblanketten.

Blanketten ligger på www.virk.dk . Dit lokale skattecenter og  www.skat.dk kan give dig flere oplysninger om punktafgifter.

Husk at overveje varemærkeregistrering.

Se mere på http://www.dkpto.dk/husk-at-registrere-dit-varemaerke.aspx?utm_source=CVR&utm_medium=email&utm_campaign=VM-registrering

Luk vindue