Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen




Selskabsloven

Den 1. marts 2011 trådte 2. fase af selskabsloven i kraft

1. fase af selskabsloven trådte i kraft den 1. marts 2010.

Fra 1. marts 2011 gælder næsten alle bestemmelserne i selskabsloven – dvs. lov nr. 470 af 12. juni 2009 med efterfølgende ændringer. Bestemmelserne om ejerregistret sættes i kraft senere.

Kapitalselskaber kan nu på visse betingelser gøre brug af en række yderligere lettelser og valgmuligheder i selskabsloven, fx følgende:

  • Der kan træffes beslutning om delvis indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelse m.v. Der skal dog mindst være indbetalt 80.000 kr. i anpartsselskaber og 125.000 kr. i aktieselskaber.
  • Vurderingsberetning kan undlades ved indskud af aktiver ved stiftelse m.v. 
  • Der kan ydes visse former for økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler (bistand til selvfinansiering).
  • Fusionsplan og spaltningsplan kan fravælges i anpartsselskaber. 
  • Vurderingsmandserklæring (kreditorerklæring) om kreditorernes stilling kan fravælges ved fusion og spaltning m.v.

Bestemmelser om rekonstruktion trådte i kraft den 1. april 2011

Justitsministeren udstedte en bekendtgørelse (nr. 208 af 15. marts 2011), som satte bestemmelserne om rekonstruktion i bl.a. konkursloven og selskabsloven i kraft den 1. april 2011.

Bestemmelser som fortsat ikke er sat i kraft

  • Bestemmelserne om ejerregistret træder ikke i kraft den 1. marts 2011. Registret vil blive etableret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får nyt it-system.

    Indtil da skal aktieselskaber føre en storaktionærfortegnelse som hidtil, og der er samme adgang for offentligheden til oplysninger om ejerforhold i aktieselskaber og anpartsselskaber som hidtil.

Relevante links og dokumenter

Neden for kan du finde svar på konkrete spørgsmål om de regler, der træder i kraft i forbindelse med selskabslovens fase 2.

Se desuden styrelsens konkrete vejledninger om aktieselskaber og anpartsselskaber.

Webansvarlig:

Sidst redigeret: 10-10-11

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til os på adressen.

Eller ringe til os på

tlf. 33 30 77 00